Det er blot en måned siden at den mystiske svensker spiller ved navn ’grolongo’ pludselig fik omtale fra mange forskellige nyhedssider, da man kunne se at den ukendte spiller havde vundet intet mindre end $150.000 på blot 4 dage. Sådanne præstationer hører også til sjældenhederne, og derfor var det også helt naturligt at mange af de store sites rettede fokus hen på ’grolongo’ som ingen dog ved hvem er.
Stimen er ovre
Nu ser det imidlertid ud til at den ukendte svensker har gjort en ende på hans store run. Således har han siden i torsdags tabt intet mindre end $190.000 – det vil sige hele hans store overskud og yderligere $40.000, der altså gået tabt ved den virtuelle filt i cyberspace.
Hvem der egentlig gemmer sig bag navnet, er der ingen der med sikkerhed ved. De fleste er dog forholdsvis sikre på at det er samme mand der ejer ’Isildur1’ kontoen på Full Tilt Poker, som menes af mange at være Viktor Blom.
Vandt mest på 10-20 og 25-50
Grolongo vandt de fleste af sine penge på $10/$20 og $25/$50 bordene, men så skulle svenskeren prøve kræfter med de dyre drenge på $50/$100 og det endte som nævnt med at astronomiske $190.000 blev tabt, og det måtte have gjort ondt på den ukendte svensker, der måtte se det hele forsvinde og mere til.
Det skal blive spændende at se om ’grolongo’ kommer i gang igen og kan få vendt skuden, i hvert fald må vi forvente at det ikke er den sidste ukendte svensker med store swings vi hører om.