Det er netop blevet offentliggjort at de 9 finalister i dette års Partouche Poker er blevet reduceret til kun at være 8 finalister. Finale bordet skal spilles i morgen kl. 14.00 i Cannes, men det bliver uden deltagelse fra tyske Ali Tekintamgac eftersom han tilsyneladende ikke har spillet med rent mel i posen.
Diskvalificeret fra turneringen
Ali Tekintamgac som skulle have siddet i mellem vores egen Søren Kongsgaard og Ibrahim Raouf er blevet diskvalificeret og må ikke stille på til finalen i morgen. Den franske turneringsledelse er nemlig kommet frem til at Ali skulle have modtaget informationer om de andres kort af en række personer som under falske forhold har udgivet sig for at være journalister og bloggere gennem turneringen. Det er så grov en overtrædelse at det har medført at Ali nu er blevet diskvalificeret og ikke må deltage ved finalebordet ved Partouche Poker. Turneringsledelsen har gennemset optagelserne fra tv bordet og derfra kommet frem til konklusionen om at Ali Tekintamgac tilsyneladende har været indblandet i svindel. Hvis der viser sig at være hold i turneringsledelsens anklager, kan dette medføre fængselsstraf for Ali da det er meldt til de franske myndigheder som økonomisk kriminalitet.
Lignende sag fra Tallinn
Det gør heller ikke sagen bedre at det er kommet frem at Ali har for mindre end en måned siden været indblandet i en lignende sag, hvor han blev bortvist fra EPT Tallinn. Hvor han ifølge turnerings leder Thomas Kremser af samme årsag var blevet bortvist personligt af Thomas selv.
Ali var sikret €110.300 ved finalebordets start, men disse penge bliver nu enten fordelt mellem de øvrige finalister eller givet til velgørenhed. I øvrigt rykker de øvrige deltagere et trin op af præmie stigen, og har nu sikret sig €130.700 i stedet for.
Det er ærgerligt for pokeren sådan noget sker op til sådan en stor begivenhed. Lad os håbe det ikke påvirker de resterende spillere for meget.
SENESTE NYT: Søren Kongsgaard ude på en 6. plads. Es- dame kunne desværre ikke nedkæmpe par ti. Søren vinder i alt €240.000.